Vil du være med på vækstrejsen hos et ambitiøst digitalbureau i hjertet af København?
Besa Digital søger en resultatorienteret Account Manager / Sælger med erfaring i kold canvas og B2B-salg. Du elsker jagten på nye kunder, kan skabe nye relationer hurtigt og brænder for at præsentere løsninger, der rent faktisk rykker kundernes forretning.
Hos os får du frihed under ansvar, et kontor lige ved Rådhuspladsen med udsigt over byen – og et team af digitale specialister, der står klar til at hjælpe dig med at lukke aftaler, der skaber værdi.
Hvem er vi?
Besa Digital er et hurtigtvoksende digitalbureau med speciale i SEO, Google Ads, Meta-annoncering og WordPress-hjemmesider.
Vi arbejder med alt fra lokale virksomheder til internationale brands – og har bygget en kultur, hvor faglighed, tillid og god energi er i centrum.
Vi tror på, at gode resultater opstår, når dygtige mennesker får frihed, ansvar og en kop kaffe i hånden på et kontor, hvor stemningen er lige dele professionel og afslappet.
Dine opgaver
- Drive opsøgende salg samt booke møder og afholde møder med beslutningstagere
- Afholde behovsafdækning og præsentationer sammen med vores specialister
- Bygge og vedligeholde din egen portefølje
- Udarbejde marketing strategier samt tilbud
- Skabe langsigtede relationer og loyale kunder
Vi forestiller os, at du
- Har 2–5+ års erfaring med B2B-salg og kold canvas
- Trives med højt tempo, konkrete mål og frihed til selv at planlægge din dag
- Har solid forståelse for digital marketing (eller lysten til at lære det)
- Er en stærk kommunikator, der kan skabe tillid og formidle værdi
- Taler og skriver flydende dansk
Hvad du får hos os
- Et kontor midt i København K – lige ved Rådhuspladsen
- Et team af dygtige specialister, der hjælper dig med at lande dine kunder
- Frihed under ansvar, hjemmearbejdsdage og fleksible rammer
- Gode personalegoder og attraktiv provision uden loft
- Et afslappet miljø med flade hierarkier, fredagsbarer og stærkt sammenhold
Er du klar til at tage næste skridt?
Send din ansøgning og CV til tha@besadigital.dk
Ansættelse: Snarest muligt – vi afholder samtaler løbende.