Tag med på vores vækstrejse hos Besa Digital!
Er du stærk i SEO – både teknisk, strategisk og kreativt? Hos Besa Digital søger vi en SEO-specialist, der kan tage ansvar for hele spektret: fra tekniske audits og struktureret data til indholdsoptimering og linkbuilding.
Du er analytisk og løsningsorienteret, men også nysgerrig på fremtidens søgning – herunder GEO (Generative Engine Optimization) og AI’s rolle i SEO-landskabet. Du arbejder struktureret, er proaktiv i din faglige udvikling og trives i en rolle med både ansvar og sparring.


Om Besa Digital
Besa betyder at holde sit ord – og det er netop, hvad vi gør. Over for kunder, partnere og hinanden. Vi er et digitalbureau i vækst med fokus på kvalitet, tillid og langvarige relationer. Vi samarbejder med både dedikerede små virksomheder og store, internationale brands og tilbyder ydelser inden for SEO, Google Ads, Meta-annoncering og WordPress-udvikling.
Hos os får du fleksible rammer, frihed under ansvar og mulighed for at forme din rolle og udvikle dine kompetencer.
Dine ansvarsområder
- Udføre tekniske SEO-audits og implementere forbedringer
- Optimere indhold, metadata og struktur (on-page SEO)
- Udvikle og eksekvere GEO-strategier (AI/SGE-tilpasset SEO)
- Foretage søgeordsanalyser og identificere vækstpotentialer
- Planlægge og gennemføre linkbuilding-strategier i samarbejde med teamet
- Rådgive kunder om helhedsorienteret SEO – både lokalt og internationalt
- Samarbejde med tekstforfattere, udviklere og marketing-specialister
- Arbejde med værktøjer som Ahrefs, SEMrush, Screaming Frog, Search Console og GA4
- Udnytte AI-værktøjer (ChatGPT, Claude m.fl.) til at effektivisere og skalere SEO-processer
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 3-5 års erfaring med SEO – gerne fra bureau
- Er både teknisk og strategisk stærk og har forståelse for hele SEO-paletten
- Har solid erfaring med linkbuilding og kender forskel på kvantitet og kvalitet
- Interesserer dig for AI og fremtidens søgeresultater (GEO/SGE)
- Arbejder struktureret, er nysgerrig og opsøgende ift. ny viden
- Har stærke kommunikationsevner og formidler komplekse emner klart
- Taler og skriver flydende dansk – og gerne også engelsk på højt niveau
Hvad tilbyder vi?
- En nøgleposition i et ambitiøst bureau med stærke værdier
- Faglig sparring og udvikling med nogle af branchens dygtigste
- Mulighed for at arbejde med både nationale og internationale kunder
- Fleksibilitet og frihed under ansvar
- En kultur med fokus på kvalitet, samarbejde og personlig udvikling
- Et uformelt og rart arbejdsmiljø med plads til både grin og gode frokoster
- Kontor centralt i København – lige ved Rådhuspladsen


Er det dig, vi leder efter?
Send din ansøgning og dit CV til aho@besadigital.dk.
Vi indkalder relevante kandidater løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.