Derfor er online annoncering vigtig for din forretning

Du har sørget for, at alt spiller på din hjemmeside, du producerer fantastiskcontent og har skruet op for SEO indsatsen over en lang periode – og alligevel er det som om, at trafikken til din side ikke rigtig tager fart. Lige præcis dette scenarie er det værste mareridt for enhver selvstændig, der beskæftiger sig med digital markedsføring: At ikke få noget ud af sine marketinginitiativer på bundlinjen.

Netop derfor er digital annoncering et utrolig vigtigt redskab i jagten på at opnå mere digital synlighed og dermed øge sit salg online. Med digital annoncering – også kaldet PPC – kan du målrette dine annoncer på potentielle kunders sociale medier, samt sikre dig en 1.plads på Google, på søgeord du ellers ikke ville blive fundet på. Med andre ord en hurtig og kosteffektiv måde at sikre sig mere synlighed, hvor du helt selv bestemmer, hvad det skal koste at få en potentiel kunde ind på din hjemmeside eller webshop.

Hvad er PPC?

PPC står for Pay-Per-Click (pris per klik på dansk) og er en markedsføringsform, hvor du kun betaler for hvert enkelt klik på dine annoncer. Med andre ord betaler du ikke for antal eksponeringer, men kun når brugerne klikker ind på dine annoncer.

Følge med på videoen her og få den grundlæggende viden om hvad PPC er og andre former for annoncering:

Du kan annoncere digitalt med PPC-annoncer på en lang række platforme. Herunder:

  1.  SEA (Search Engine Advertising) Disse indebærer Google Shopping, samt de klassiske tekstannoncer, man kan se i toppen af Googles søgeresultater.
  2.  SMM (Social Media Marketing) Kunne eksempelvis være billed- og videoannoncer Facebook, Snapchat og Instagram.
  3.  Displaynetværk indeholder responsive reklamer, der bliver vist på YouTube, G-mail og forskellige hjemmesider.

Hvilke annonceringsformer skal jeg vælge?

Om du skal holde dig til én PPC-annonceringsform eller kombinere to, eller alle tre, kommer helt an på din forretning. Hvor det vil give mening for én virksomhed at gå all-in på SMM, vil det måske give mere mening for en anden at fokusere på SEA.

Ligesom ved SEO arbejder man med SEA hen imod at blive mere synlig på de søgeord, der giver mening for ens forretning. Forskellen er, at SEO arbejder med synlighed organisk, hvor man ved SEA betaler for at komme til tops i søgeresultaterne. Ved SEA målretter man brugere, der har udført kommercielle søgninger – altså brugere der aktivt leder efter noget, de vil købe. Brugerne, man rammer her, har derfor en købshensigt, og er dermed lettere at få konverteret til kunder.

Den målgruppe, man henvender sig til ved SMM, har ikke nødvendigvis udvist interesse for dit brand, produkter eller services, men bliver målrettet på baggrund af de data, annonceringsplatformen har indsamlet om den enkelte bruger. Det kan derfor være sværere at få brugerne til at konvertere til sammenligning med de brugere, der allerede søger efter dine produkter eller services, da de er længere i købsrejsen. Omvendt er det en oplagt mulighed for at øge kendskabsgraden til din virksomhed, og få nye kunder, der ikke nødvendigvis ville have fundet frem til din virksomheds produkter/services på egen hånd.

Har du flotte videoer, banner og et visuelt flot produkt ville annoncering på displaynetværket være en god annonceringsstrategi.
Det er derfor individuelt, hvor man skal investere sine PPC-kroner. En ting er dog helt sikkert: hvis du vil have maksimal synlighed og booste din forretning online, så er PPC-markedsføring alfa og omega som en del af din samlede digitale indsats.

Vi hjælper gerne med den rigtige PPC-strategi

Er du i tvivl om, hvilke annonceplatforme du skal fokusere på for at ramme din målgruppe bedst? Så skal du være velkommen til at kontakte os – så tager vi gerne et kig på din virksomhed, produkter/services og kommer med vores professionelle vurdering af, hvor du vil få bedst afkast af din PPC markedsføring. Læs mere om hvad Besa Digital kan tilbyde dig.